Grib Skovs Perler

På opfordring, har jeg tilføjet ekstra oplysninger til en af de
tidligere beretninger, så flere nu kan finde frem til det rette sted.
Jeg ønsker at videregive nogle af de historier, som jeg gennem
årene har fået fortalt af andre, i håb om at det kan bidrage til jer
spejderes glæde ved at færdes i vores skov.

Der ligger i Grib skov et sted ....
en ruin fra den forsvundne “Skallerød
gård",
284 grader, 860 meter fra “Bassebjerg
Blokhus".

Vi skal denne gang finde frem til et af skovens historiske steder, hvor
den der giver sig tid til at lede, kan finde mange, flere hundrede år
gamle spor. Her, på netop denne plads i skoven, levede der gennem
600 år mennesker, der dyrkede jorden eller arbejdede i skoven.

Vi skal tænke os tilbage til tiden, da Valdemar Sejr reagerede og til
tiden før Helsingør by opstod. Allerede dengang var der liv på
"Skallerød". Stednavne der ender på -rød, -strup og -holt som f.eks.
Skallerød, Pederstrup og Stenholt er typiske for de områder, der blev
inddraget til agerdyrkning i den ældste middelalder, hvilket omtrent
vil sige i tidsperioden år 1100 - 1250. Skallerød betyder Skallis (den
skaldedes) rød = rydning i skoven. Vi kan kun forestille os, hvordan
vikingebonden Skalli er udvandret fra de sikre bopladser tættere på
Roskilde Fjord og har bosat sig på de nye jorde her i Grib Skov. På
sikker grund er vi imidlertid først i 1271, hvor det vides, at Juncker
Niels, en adelsmand fra Halland, testamenterede ejendommen til
Esrum Kloster, der senere måtte aflevere den til Kongen. Herefter
blev den bolig for den kongelige jæger, senere for den kongelige
fiskemester og sluttelig for en af de kongelige stutteris vangemænd.
"Skallerød" endte imidlertid som en af de tyve gårde og landsbyer
hvorfra beboerne blev tvunget ud afskoven for ca. 200 år siden.

Levn fra gården er i alle, sandsynligvis uden at vide det, stødt på
under jeres oløb i skoven. Det 2 km lange jord- og stendige om
gårdens område er stadig næsten intakt bevaret og fremgår af kortet
som en stor ujævn cirkel helt ud til Kildeportvej. "Skallerød" kommer
du lettest til fra "Bassebjerg" ved at følge Nødebovej 200m mod sydvest
fra Pælevej. Følg dernæst sporet på din højre hånd til "Skallerød
Dam" og stien videre - over spangen - syd om dammen mod vest.
Efter blot 250 m støder du på "Tjørnegabsporet" og befinder dig nu
næsten midt på "Skallerød" gården. Bygningsresterne kan endnu
findes, om end de nu er dækket af muld og grene fra de nyligt
skovede graner. Men, hvis du leder grundigt, kan du let finde den
tydelige gårdtomt på en lille bakketop 50 meter stik vest. Da gåden
skulle fraflyttes, blev de værdifulde bindingsværk bjælker taget med,
så tilbage, der hvor murene stod, ligger nu murbrokker og
munkesten. Rod lidt i jorden med en feltspade eller pind, så finder du
let sådanne rester og måske andre efterladenskaber som f.eks.
glaserede potteskår. Lidt længere mod vest, inden åen, er et stykke af
havegærdet om "kålgården" (haven) bevaret. Du skal forestille dig, at
der engang, på alle gårdens diger var flethegn på toppen til at holde
gårdens dyr inde og kongens vildt ude fra området. Der var strikse
regler for kongens vildt; det måtte ikke skydes, endda ikke engang
skades, hvorfor spidse pæle var forbudt. Har du mod på yderligere
søgen, kan du i bøgeskoven 200 m mod nord-øst, med lidt held, finde
frem til en meget gammel brønd - et dybt stensat hul i jorden. Et
dyrehegn har i nogle år hindret adgangen til dette skovområde, men
da det væltede i seneste storm, kan du godt finde en passage. Det
har næppe været gårdbrønden, der typisk lå klods op ad huset - så
måske er det en nu glemt hellig kilde! "Valdemarskilde" er det navn,
der fremgår af de gamle kort. Stensætning ved "Valdemarskilde"

I dette område er det også muligt at se de hundreder år fundet på
“Skallerød gård" gamle spor efter agerdyrkning. Tydelige nord-syd
gående plovfuger får underskoven til at ligne et vaskebræt. Det er
spor fra hjulploven, der var så stor og tung, at man helst ville undgå
at dreje for tit. Derfor blev det til lange lige baner. Da man startede
samme sted år efter år og vendte jorden ind mod midten, blev
fugerne højere og højere. Man kalder derfor dette for "de højryggede
agre". Jeg medgiver, at disse fund i bøgeskoven er svære at finde, da
underskoven er vokset voldsomt de seneste år.

I 1807 tog englænderne den danske flåde. Et tab af skibstømmer
svarende til titusindvis af egetræer. Datidens forsvarsministerium var
langsynet og beordrede en stor mængde nye egetræer plantet, så
skibs industrien ville være sikret i fremtiden. De netop forladte gårde
var oplagte steder at tilplante med disse "flåde ege" - dette skete
også på "Skallerød". Nu skete der imidlertid meget med
skibsindustrien gennem de næste 175 år, inden træerne var
hugstmodne. Den tidligere leder af skovskolen, Ivar Nissen fortalte
mig, at man for år tilbage, da disse flådeege havde nået den rette
alder, skrev et brev til forsvarsministeriet om, at deres træer nu var
klar til at blive fældet - det skabte nogen undren i ministeriet! Væk er
egene nu og i stedet for at ende som flådens stolthed er de endt på
tyske køkkenlåger! Bøgeskoven har så fået overtaget, og som et
pudsigt eksempel på, hvordan skoven ændres med årene, er der bag
de gærde, der tidligere holdt skovens vildt på afstand nu snarere en
vildtlomme der kan skærme vildtet mod de mange besøgende i
skoven.

"Skallerød dam" blev i gamle dage kaldt "Kirke dammen", da den lå
på Skallerød folkenes vej til kirken.

Med en tak for inspiration til Ivar
Nissen og Carsten Carstensen.

God jagt
Ole

 
De Gule Spejdere | spejder-gst(at)gribskovtrop.dk
Jyskweb 2008