Ulveturnering 2017

Gribskovs ulve var i denne weekend afsted på de gule spejderes ulveturnering. Vi har haft en dejlig weekend med højt humør, spændende opgaver og skønt vejr. Vi vandt anden pladsen i flokkonkurrencen, og det blev til en delt første plads mellem lilla og grøn bande på det kulørte løb. 
Tak for en dejlig tur ulve. ????

Nyt nummer af knasten

Maj-Juli nummeret er ude.
Hent den på bassebjerg eller læs den allerede her

Sommerlejr 2017 - Vi har brug for din hjælp!

For at kunne give ulve, stifindere og spejdere den bedste sommerlejr har vi brug for nogle forældre til at hjælpe os ledere i løbet af ugen. Vi har brug for 3-6 forældre der kan være der enten hele ugen eller måske i den ene halvdel af ugen og købe mad ind til de tre grene.

Alle grene vil udarbejde udførlige indkøbslister og madplan til de enkelte dage, som der skal handles ud fra i nærmeste supermarked (Otterup). Udover at gøre en stor indsats, får du mulighed for at lære gruppens ledere og andre forældre i gruppen godt at kende.

Vi håber meget at høre fra jer!

Kontakt Pernille (tropsleder) på 23 31 46 55 / spejder-gst@gribskovtrop.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller mulighed for at hjælpe!

 

 

Wagadugo 2017

Årets løb fandt sted i Helsingør med udgangspunkt fra Kronborg Slot. Løbet blev vundet af Vildsvin fra Grib Skov Trop - Stort tillykke med sejren. 100 spejdere deltog i løbet og 16 patruljer. 

 

Se flere billeder og pointskema på: wagadugo.dk

Gillastugan 2017

d. 24-26. februar

Spejderne har i denne weekend været til Gillastugan i Sverige med Kong Valdemar Trop, Kong Hardeknud Trop, Frederiksborg Trop og Ravnetroppen.

Weekenden stod på en forhistorisk konference, hvor 5 runesten var omdrejningspunktet med arkæologer og kutteklædte jætter.

Et stort tillykke til Hjorte som stak af med sejren efter en tæt konkurrence gennem hele weekenden.

Læs mere om turen, link til billeder og find pointstillingen på spejdernes side

Fastelavn 2017

Søndag den 26. februar 

Grib Skov Trop holdt igen i år fastelavn for børn og voksne i Nødebo. Der blev gået til den og alle 6 tønder blev slået ned. Herefter var der varm cacao og fastelavnsboller til alle, inden den store præmieoverrækkelse.

Tak til alle der mødte frem. Billeder kan findes på vores facebookside

Sommerlejr 2017

Ulve, stifindere, spejdere, pionerer og rovere tager i år samlet på sommerlejr til det naturskønne Enebærodde (Martinegården) i dagene d. 25. juni til d. 1. juli.

Enebærodde adskiller Kattegat og Odense Fjord og har både løvskov, granskov og Fyns største hede med smuk lyng og enebærbuske, der har givet odden dens navn. Martinegården ligger tæt på sandstrand og er en perfekt ramme for en dejlig sommerlejr!

Tilmelding senest d. 6. marts 2017 på: www.gribskovtrop.nemtilmeld.dk

 

Vi glæder os til at komme på sommerlejr med jer!

 

Spejder hilsen

Lederne

Grib Skov Roverklan - Tur til Stevnsfortet

Grib Skov Roverklan var i sidste weekend på tur til Stevnsfortet og Stevnsklint. Turen var den første i Grib Skov Trops nye roverklan - "Grib Skov Roverklan".

Turen startede med 2 timers rundvisning på Stevnsfortet, derefter til Højerup Kirke og klinten. Efter dagens oplevelser slog vi lejr ved Mandehoved med direkte udsigt til Østersøen og lavede en formidabel middag over bål med "friske" fasaner skudt dagen før. Aftenen blev brugt på hygge om lejrbålet.

Se billeder fra turen og læs mere om Grib Skov Roverklan.

Grib Skov Trop i Canada 2016

40 spejdere, pionerer og ledere har været på en fantastisk tur til Canada. 

Vi startede i Calgary og var til Stampede (kæmpe rodeo og fest arrangement), herefter kørte vi Golden, hvor vi deltog i en WFIS Jamboree. 

Efter lejren kørte vi mod vest mod Vancouver med en række stop undervejs. I alt var vores tur på 1400 km i bus.

Se meget mere om turen i næste udgave af Knasten. 

 

Vi har samlet billederne fra turen her

Græs på ulvehuset

Ulvehuset har nu fået græs på taget og første omgang maling med linolie. Det har virkelig pyntet.

Med hjælp fra en entreprenør og en håndfuld friske pionerer, rovere og "basser" blev taget lagt i løbet af 1 1/2 time og herefter blev der lagt sten i tagrenderne på taget og omkring ulvehuset. I søndags blev huset malet med linolie.


Se bileder her

Ulveturnering 2016

Flokken har været afsted på ulveturnering, og de kom hjem med flotte resultater som 2. bedste flok og bedste bande i turnout. 

 

Fantastisk tur i det dejligste sommervejr!

Se flere billeder her

Stifinderturnering 2016

Stammen har været afsted på stifinderturnering. 

 

Se billeder her

 

 

 

 

Tilmelding til arrangementer på: https://gribskovtrop.nemtilmeld.dk/

 

 

 

Knasten

Download seneste nummer af Knasten

Indmeldelse_i_GST.pdf

Download indmeldelsesblanket

Grib Skov Trop

CVR Nr. 30264037

 

Bank:

Handelsbanken

Konto:6300 0001551304

De Gule Spejdere | spejder-gst(at)gribskovtrop.dk
Jyskweb 2008