Grib Skov Trop

Bålaften 2016 - Lørdag d. 17. september

Lørdag den 17. september 2016 afholdes vores årlige bålaften.

Bålaften er for hele Grib Skov Trops medlemmer, familie og venner. Dagen vil stå på spændende og sjove aktiviteter, og om aftenen vil der som altid være en dejlig middag efterfulgt af lejrbål. Ved lejrbålet vil der være underholdning og præmieoverrækkelse. Mad og drikke kan købes til rimelige priser. Husk varmt tøj og tæpper til aftenen.

Der bydes også i år på en række spændende aktiviteter, som alle kan deltage i:

Troppens åbne O-løbs mesterskab (kl. 12-17.) Man kan deltage som øvet, uøvet, familie eller enkeltvis. Trops- og Klanmesterskab afvikles med præmier til vinderne. Starten går fra Bassebjerg.

Troppens åbne langbuemesterskab (Kl. 13-17.) Spejdere, søskende, forældre og andre med interesse kan skyde med langbue. Det årlige langbuemesterskab i klasser for ulve, stifindere, spejdere, pionerer og rovere afvikles med flotte præmier.

 

Program

Eftermiddag

kl. 12.00: O-løb (Indivduel og familie)

kl. 13.00: Langbueskydning (spejdere og opefter)

kl. 14.00: Forhindringsbane åbnes (spejdere og opefter)

 kl. 15.00: Båltændingskonkurrence (alle aldre)

kl. 16.00: Kimsleg (alle aldre) samt forhindringsbane og bueskydning for 7-12 årige.

kl. 16.30: Museumsvognen åbner

kl. 17.00: Svævebanen åbnes

 

Aften

Kl. 17.30: Velkomst. Vi byder på lækker grillmad, salatbar, rødvin, mm.

Kl. 19.00: Bålet tændes og flaget nedhales. Medlevende underholdning følger

Kl. 20.20: Afslutning - ”Vi smeder kæden”

 

 

Vi glæder os til en dejlig dag i skoven!

Tilmelding er ikke nødvendig.

DEL PÅ:

Bålaften invitation

Bålaften 2016