Grib Skov Trop

Wagadugo 2016

I weekenden d. 29. april til 1. maj har 3 patruljer fra Grib Skov Trop været afsted på Wagadugoløb. 

 

Konkurrencen var hård, og med intenst arbejde og imponerende flid i rapportskrivning og spejderfærdigheder fik Hjorte en flot 3. plads og Vildsvin en meget flot 2. plads kun få point fra 1. pladsen som i år gik fra Falke 1. Næstved. 

 

Se billeder fra løbet her: https://www.facebook.com/gribskovtrop og http://www.wagadugo.dk/1916.html 

Gillastugan 2016

50 friske spejdere fra Grib Skov Trop, Kong Valdemars Trop, Kong Hardeknud Trop og Frederiksborg Trop har været på Gillastugan i Sverige.

I år blev alle spejdere indlogeret på det berømte Hotel Tusind Fryd. I løbet af weekenden mødte spejderne mange sjove karakterer: Værtinden Lotta Bendtson, Skovfogeden Sven Skov, Hr. Gyldenkål, Ernst Tusindfryd og en masse piccoloer.

Spejderne fik til opgave at hjælpe politiet i opklaringen af mordet på hotellets tidligere ejer Karlsson Tusindfryd - og dette var noget af en opgave da mange af personerne på hotellet havde motiver. Alt dette blev blandet med en masse spejder opgaver og godt humør! 

Der blev løst koder, løbet orienteringsløb, morset, bygget xylofoner, trænet førstehjælp, været kreative med portrætter af deres patruljedyr med naturmaterialer og meget meget mere. 

Tak til alle for en god tur, og tillykke til Ugler - Frederiksborg Trop med den flotte sejr. 

Se billeder her.

Fastelavn 2016

Over 150 raske børn og voksne mødte frem til Fastelavn på Bassebjerg. Tak til alle der var med til årets fastelavn. Det var fantastisk at se så mange flotte udklædte og glade mennesker. 

Se billeder fra årets fastelavn her

DEL PÅ: